Følg os her
Solopgangen Logo
Patienter & pårørende

Pårørende på Solopgangen

Som pårørende har du mulighed for at være medindlagt på Solopgangen, og der er et gæsteværelse til rådighed i hver lejlighed.

Pårørende spiller en vigtig rolle i patientens forløb og inddrages i det omfang, de ønsker og kan. Det er vigtigt at afstemme gensidige forventninger, så samarbejdet kan være givende og værdifuldt for alle involverede parter.

Pårørende kan drage fordel af det tværfaglige personale, og der tilbydes samtaler til alle pårørende. Der afholdes også pårørende “skole” hver tirsdag, hvor der gives information om husets tilbud og praktiske oplysninger såsom forsikringer, pension, bank, arv, testamente, begravelseshjælp og mere.

Gæster/besøgende:

Gæster og besøgende er meget velkomne på Solopgangen, og der er mulighed for overnatning.

Der er ingen faste besøgstider på Solopgangen, og alle besøg skal aftales med patienten og deres pårørende. Gæster/besøgende kan spise sammen med patienten mod betaling, men tilmelding er påkrævet dagen før eller senest kl. 7:00 samme dag.

Ved dødsfald:

Familien og de pårørende kan disponere over lejligheden i op til et døgn efter dødsfaldet for at give ro og tid til at sige farvel. Personalet vil gerne bistå med sang og musik ved eventuel udsyngning.

Projektet er under opbygning

Bemærk at Solopgangen-projektet stadigvæk er under opbygning, og byggeriet endnu ikke er igangsat.

Følg med på hjemmesiden for at følge med i Solopgangens spændende rejse.