Kvalitet i omsorg
Forside » Kvalitet i omsorg
Pædagogiske tilgange til handicap, aldring og terminalpleje.
Det er væsentligt at gøre sig bevidst, at ældre udviklingshæmmede eller på anden vis handicappede ikke kan fungere optimalt på hverken en pædagogisk institution eller det traditionelle plejecenter. De har nogle fordringer på både det fysiske og kommunikative plan, der gør, at vi er nødt til at tænke anderledes og nyt, hvis vi skal kunne tilbyde en værdig pleje.
Derfor vil Solopgangen og tilgangen være at arbejde hen imod den optimale afvejning af personalenormering for ældre handicappede, den optimale pleje for netop denne gruppe, selv om den også er diffus i forståelsen særdeles varieret efter plejebehov og tilgange, men også med et perspektiv der hedder at forholde sig til det samfundsmæssige element, der som før nævnt indebærer, at denne gruppe vokser og at vi som samfund er nødt til nu at forholde os til, hvordan vi samfundsøkonomisk kan håndtere denne gruppe og samtidig gøre det på en kvalitativ og menneskelig, værdimæssig forsvarlig måde.