Social forskning
Status og evidens.
I Danmark og i verden eksisterer der ikke i dag hverken plejehjem eller specialfløje, der er bygget eller tilegnet handicappede, deres behov, eller det omliggende samfundsbehov og indstilling til en effektiv og meningsfyldt stillingtagen til at få hverdagen til at fungere til fordel for den ældre eller døende handicappede – eller samfundet i den forstand, at man ikke ressourceoptimerer personalet og de fysiske forhold.
Antallet og andelen af ældre i befolkningen vil blive ved med at stige i de næste årtier. På trods af at den seneste forskning viser, at ældre i høj grad kan bevare deres funktionsevne, vil den forlængede levetid efter al sandsynlighed resultere i, at flere ældre mennesker må leve med et handicap og behov for hjælp. Samtidig har den medicinske, teknologiske og sociale udvikling bevirket, at flere mennesker med handicap lever længere og dermed opnår status som gamle, men ældre og handicappede behandles forskelligt i det sociale system.
Forskningen i handicap har hidtil været begrænset af aldersgrænserne 18 og 65 år ud fra den betragtning, at der gælder forskellig lovgivning for børn, 18-65-årige og ældre. Vi ved, at risikoen for at erhverve handicap vokser fra en promille om året før tiårsalderen til et par procent om året i 60-års alderen.
Men vi ved ikke noget om de mennesker med handicap, der passerer 65-års alderen og kommer under en ny lovgivning, eller om de ældre, som erhverver et regulært handicap og ikke blot oplever en almindelig alderdomssvækkelse.
De vigtigste forskningssteder for handicapforskning i Danmark er Syddansk Universitet (SDU), Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab ved SDU (SIF), Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Forskning i Socialt Arbejde (Foso) ved Aalborg Universitetscenter (AUC). Derudover nævner vi Statens Byggeforskningsinstitut ved AUC (SBI), Marselisborgcentret, Center for Hjerneskade og Professions-højskolen Metropol. Vi nævner således en række forsknings-steder, som klart ikke er miljøer; man kunne have nævnt flere steder, fx andre professionshøjskoler og hjernecentre eller Hjælpemiddelinstituttet i Aarhus.
Fælles for samtlige forskningsmiljøer i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien er, at ingen af dem tager udgangs-punkt i det faktum, at flere handicappede bliver ældre og dermed har behov for en anden og ny tilgang til pleje eller terminalpleje, når de bliver ældre.
